Furesø Håndbold Spil-principper

Håndbold DNA i Furesø Håndbold Klub

Download som pdf - klik her

Spilprincipper for Furesø Håndbold Klub U9-11-13-15-(17) Hold

Herunder formåls grundlag for spillet og træning i Furesø Håndbold Klub, som forhåbentlig kan skabe et godt overblik for trænere, forældre og spillere, så I ved lidt om Klubbens tanker på kort og lang sigt. Konceptet er en vejledning og ikke en facitliste.

For at være spiller i Furesø Håndbold Klub, skal man træne 1-3 gange pr. uge. I tilfælde af afbud skal man give sin træner besked, så snart man ved besked, så træneren kan planlægge træningen efter deltagere. Skadesforebyggende træning er obligatorisk for spillerne, frem for hal-træning, da belastningen på kroppen er størst under spil.

Det er naturligvis forskelligt hvor stor en andel omkring selve spilforståelsen for spilleren og forholdet til ren leg der vægtes til træning i forhold til årgange, men vejledning er:

% i inkorporeret leg U9 =70% U11=50% U13=30% U15=15%

Der vil blive brugt det antal spillere pr. vinterturneringskamp der efter DHF er max pr. kamp hvis ikke andet giver bedre grundlæggende mening for også at opnå optimeret spilletid. En spiller som kan spille/dække flere pladser, vil naturligt have lettere ved at opnå mere spilletid, så når man i løbet af sæsonen bliver udfordret på nye pladser, så skal det ses som en god mulighed for at udvikle sig som en alsidig håndboldspiller.

Fokusområder: 1. At udvikle hver spiller fysisk, teknisk, taktisk og psykisk, så spilleren når sæsonen er gået, fremstår som en dygtigere/stærkere håndboldspiller. 2. At udvikle samspillet på holdet, så det angrebsmæssigt fremstår mere boldsikkert og uforudsigeligt, samt at det forsvarsmæssigt fremstår både aggressivt og sammenhængende.

3. At alle spillere benyttes i kampe, så alle føler sig som en aktiv del af holdet. I stævnesammenhæng kan der fra kamp til kamp være stor variation i brugen af spillerne afh. af modstanderen, men over det samlede stævne skal alle spillere være blevet brugt i rimeligt omfang. Det er indlysende umuligt at give alle spillere lige megen spilletid. Nogle spillere er mere centrale/kan spille flere pladser/scorer flere mål/dækker mere sikkert op/er i bedre form/betyder psykologisk meget osv. og de vil naturligt blive brugt mere. Gennem sæsonen vil der sandsynligvis ske ændringer ift. brugen af spillerne på holdet. Op/nedrykninger af spillere, skader, store fremgange hos enkeltspillere mv. kan ændre på det "hieraki", som holdet naturligt har etableret.

4. Der er ingen mål for slutplaceringen i vinterturneringen, men vi vil naturligvis altid forsøge at vinde en kamp men ikke nødvendigvis for enhver pris, det er vigtigt at holde fokus på udvikling, også i kampene. Der vil undervejs opstå specielle situationer, hvor træneren er nødt til at foretage nogle taktiske dispositioner ift. enkeltspillere for at optimere muligheden for sejr (en spiller har en særlig god dag, en spiller har netop krammet på modstanderens storskytte, en spiller har en dårlig dag osv. og disse specielle situationer vil blive italesat kollektivt efter kampen, så alle er orienteret om de bagvedliggende trænerovervejelser.

5. Hver kamp skal have et taktisk oplæg, og evalueringen af kampen vil tage udgangspunkt i oplægget. Det anbefales at kampe bliver filmet (f.eks. forældre på skift), så spillerne via Youtube/facebooke etc. har mulighed for at se egen og holdets præstation og derigennem have bedre mulighed for at træne målrettet, spejle og reflektere på specifikke forbedringsmuligheder. Det er Furesø Håndbold Klubs mål, at der på holdene hersker en spilleglæde og et gå-på mod, hvor alle til enhver tid kæmper for hinanden, holdet og tør tage selvstændige beslutninger......til træning og i kamp.

Personlig succes er altid dejlig.....den skal spillerne bestemt også gå efter, men det skal ikke ske på holdets eller andres bekostning, hvor de kollektive aftaler ofte bliver tilsidesat pga. enkeltspilleres fokus på eget spil og egne muligheder. Et par eksempler: En spiller får hele tiden 3-meterkast, fordi spilleren konstant søger egen chance uden at opnå skud- eller gennembrudsmulighed. Det kollektive spil bliver herved bremset af mange 3-meterkast og spillet bliver urytmisk og ufarligt. En anden spiller glemmer sine opbakningsaftaler i forsvaret i et forsøg på at erobre bolden, selvom det har kostet adskillige gennembrudsmål. I begge tilfælde er den personlige fokus for stor og går ud over holdets spil. Og så vil der sandsynligvis ske så meget andet godt og skidt i løbet af sæsonen, som vil udfordre alle disse grundtanker. Her er det vigtigt, at spillere, forældre, holdledere og træner er i god dialog, når ændringer skal foretages, så ingen føler sig overset eller brugt forkert.

Grundtanker og de specifikke spillepladser. Forsvar. Fløjspillernes opgaver 1. At stå skråt ift. angrebsfløjen, så spillerens op-pres til angrebsback besværliggøres. Man kan sige, at hvis fløjen kan dække egen angrebsfløj UDEN hjælp fra nærmeste backopdækker, så er opgaven løst perfekt. 2. At presse angrebsfløjen FOROM forsvarsbacken v/ indløb og herefter dække angrebsback offensivt (halv mandsopdækning). Hvis dette mislykkes, så SKAL der gives besked til backen om, at spilleren har angrebsbacken alene udad. 3. Som grundregel skal fløjen VÆRE KLAR til opbakning v/ gennembrud på ydersiden hos nærmeste back. Dette betyder, at fløjen kan blive nødt til at "give slip" på egen fløjopdækning for at hjælpe backen (med den risiko at egen fløj bliver spillet fri), men da scoringsprocenten er højere ved backgennembrud end ved fløjskud, så er opbakningen nødvendig. 4. At have et vågent øje på det angribende holds spil og konstant være parat til en tyvstart v/ alle afslutninger hos modsatte fløj, modsatte back og streg (ikke v/ playmaker og nærmeste back, da de ofte vil kunne spille nærmeste fløj fri ved et sats på tyvstart). Opgaven er svær, da det kan være svært SAMTIDIGT at holde øje med egen fløjs bevægelser og spillet i modsatte side......"split vision" kan være en mulighed! 5. Når bolden er i modsatte side, skal fløjen rykke ind mod midten (gerne lidt frem i 3.m feltet), så de næste opdækkere tilsvarende kan rykke over i boldsiden.

Backens opgaver 1. Afvise gennembrud: Som udgangspunkt at stå skråt ift. angrebsbacken, så spilleren inviteres til gennembrud på ydersiden. Kontakten med angrebsbacken skal ske omkr. 3.meterlinjen. Parere skud: Som udgangspunkt at stå skråt med armene oppe, så skud mod langt målhjørne besværliggøres. 2. Hjælpe fløj: Ved forsøg på fløjgennembrud mellem 1'er og 2'er må backen ikke ligge længere fremme, end at der kan bakkes op v/ fløjgennembrud. Ved fløjindløb skal backen overtage fløjindløberen, indtil spilleren kan overgives til næste opdækker. 3. Hjælpe 3'er(midt): Ved forsøg på PM-gennembrud skal backen være klar til opbakning - dvs. stå klar mellem streg og 3 meterlinjen. Ved forsøg på stregryk ud mod fløjen, skal backen så vidt muligt overtage fløjen, så 3'er opdækkeren kan overtage angrebsbacken. 3'er opdækkernes opgaver(midter forsvar) Ved defensiv opdækning, hvor begge 3'ere står nede på stregen (typisk mod skudsvage hold): Der skal laves aftale om HVEM der har streg og hvem der dækker PM (den defensivt orienterede opdækker har typisk stregen og den offensivt orienterede opdækker PM). Som udgangspunkt har begge opdækkere en hånd på angrebstregens skulder, så man er klar på spillerens bevægelser. Den frie arm er oppe, så evt. forsøg på indspil kan opsnappes. Ved offensiv opdækning, hvor en af de to 3'opdækkere står fast fremme (typisk mod skudstærke hold): Rollerne er her mere klare, da den ene 3'er fast har PM og den anden dækker angrebsstregen. Stregopdækkeren har bytteaftaler med sine backopdækkere v/ stregryk og PM opdækkeren har bytteaftaler med sine backs v/ center/back-kryds. Målvogterens opgaver

Udgangsposition: 1. Stå let på tæer med let bøjede ben - armene i vinkelposition og fødderne vinkelret på boldholderen. Målvogteren skal hele tiden være i en position, så begge stolper kan dækkes ift. boldholderen. 2. At være i konstant bevægelse ift. angrebsspillerne, så placeringen i målet hele tiden gør det muligt at dække begge stolper. Bevægelsen foregår i en let bue mellem stolperne. 3. Konstruktivt aktivt vejlede sit forsvar til at dække korrekt i forhold til spillet og målet. Kontraspil Grundlæggende skal alle hold sørge for at kontraspillet bliver en aktiv del af spillet, det er lette og energibesparende for holdet og dermed bør man til slut i processen(u15-17) have et mål om at, at minimum 25% af holdets mål scores på kontraspil. Dette er kun muligt ved a. Forsvaret er meget boldorienteret og bolderobrende. b. Fløjspilleren modsat boldside står klar til tyvstart v/ afslutning. Det er her backens opgave at være evt. boldopsamler. c. Målvogteren får kontrol over bolden så hurtigt som overhovedet muligt efter afslutning. Herefter skal det vurderes, om der skal laves et langt eller kort udkast. Denne vurdering foretages, mens målvogteren løber frem mod mållinjen. d. Målvogteren magter det lange udkast, så min. 75% af kastene rammer kontraløberen. e. Løbebanerne ved traditionel kollektiv kontra er som følger: Afslutninger ved kontra skal kunne ske ca. mellem 3-meteren og stregen........ellers er chancen ofte for lille, og man skal overgå til almindeligt presspil/angrebsspil. Returløb Hovedformålet med returløbet er at hindre modstanderen i at komme til en hurtig afslutning. a. Hurtige angrebsfløje bliver fulgt hjem af den/de spillere, som er tættest på, typisk back. b. De resterende returløbere vender mellem midten og tremeteren, så man er klar til at modtage/tackle kontraløbere. Angreb. Grundspil. 1. Enhver angrebsspiller skal kunne kaste og gribe en bold sikkert i FULD BEVÆGELSE! Opgaven lyder enkel, men det er sådan set netop kaste/gribesikkerheden, som er basis for alt andet spændende og sjovt indenfor håndboldspillet. 2. Enhver angrebsspiller skal være i tilløb mod mål FØR spilleren modtager bolden. Når spilleren har afleveret bolden, skal spilleren søge tilbage på banen, så spilleren påny kan være i tilløb mod mål. 3. Enhver angrebsspiller skal som udgangspunkt altid gøre sig skud- eller gennembrudsfarlig overfor forsvaret FØR spilleren afleverer til medspiller. 4. Enhver angrebsspiller har 5 medspillere, som spilleren kan gøre farlig - spilsituationen afgør HVEM der kan spilles (f.eks. spil til nærmeste spiller, vendebold, indspil til streg, back/back, back/modsatte fløj, fløj/PM, fløj/streg osv.)

Krydsspil.

Krydsspil har primært til formål at a. Besværliggøre forsvarets aftaler og placering. b. Give den krydsende medspiller optimal mulighed for FULDT tilløb til skud/gennembrud. Følgende krydskombinationer/åbninger anbefales der arbejdes med. Centerkryds Backkryds Fløjkryds Kryds uden bold (fransk og fløjfransk) Stregkryds (rundgang) Østtysker (centerkryds med fløj) Alle krydsene vil åbne for nye muligheder, men disse vil der først blive arbejdet med, når grundkrydsbevægelserne fungerer. Screeningsspillet. Grundlæggende skal den screenende spiller stå med "brede fødder" og hænderne bag ryggen. Ofte vil frontscreeningen være en fordel, da screeneren kan se den spiller spilleren screener og derfor hele tiden stå bedst placeret. Følgende screeninger kan anbefales at arbejde med: Russerscreening, frontscreening, rygscreening. Skadesforebyggende træning herunder også løb og opvarmning før/efter haltid er oblikatorisk fra U13. Der skal også være styrketræning og springtræning indeholdt i skadesforebyggende træning.